Uanset størrelsen på din virksomhed, skal momsindberetning klares – Indenfor de rigtige datoer. Det kan hurtigt føles som en udfordring med stramme deadlines og regler, der skal følges til punkt og prikke. Momsindberetning er noget, der kan give mange hovedpine og stjæle tid fra de ting, du egentlig hellere vil fokusere på. Er du klar?
Om du er ny iværksætter eller har mange års erfaring med momsindberetning, så er det en opgave, der skal løses. Hos CountMein.dk står vi klar til at hjælpe dig med at få styr på momsen, så du kan bruge din energi på det, der virkelig betyder noget for dig og din virksomhed.
Har du brug for hjælp til at indberette moms?
Når du er fast kunde hos mig indberetter jeg selvfølgelig også din moms – samtidig med at jeg klarer din bogføring, laver dit årsregnskab og jeg kan også hjælp med løn hvis du har ansatte.
Skal alle betale moms?
Nej, ikke alle skal betale moms. Hvorvidt du skal betale moms afhænger af, hvad du køber, hvem du er, og hvor købet finder sted.
Nogle virksomheder er fx momsfritaget fx forskellige sundhedsydelser.
Hvordan betaler man moms?
Hvis du driver en virksomhed, der er momspligtig, skal du betale moms. Sådan gør du:
a) Registrer din virksomhed for moms
- Du skal registrere din virksomhed i Momsregistret via Erhvervsstyrelsen, hvis din omsætning overstiger 50.000 kr. årligt.
- Når du er registreret, får du et CVR-nummer og skal opkræve moms på dine salg.
b) Indsaml moms fra dine kunder
- Når du sælger varer eller tjenester, lægger du moms oven i prisen – typisk 25 %.
- Eksempel: Hvis din vare koster 1.000 kr., opkræver du 1.250 kr. (1.000 kr. + 250 kr. i moms).
c) Indberet og betal moms
- Du skal løbende indberette og betale moms til Skattestyrelsen via TastSelv Erhverv. Dette sker typisk kvartalsvis eller halvårligt, afhængigt af din virksomheds størrelse.
- Du indberetter:
- Den moms, du har opkrævet fra kunder.
- Den moms, du har betalt for dine egne køb (købsmoms).
- Differencen (opkrævet moms minus købsmoms) skal betales til Skattestyrelsen.